Hvad er forskellen på cognac og brandy?

Hvordan ser hudorme ud?

Stort set alle mennesker vil i løbet af deres liv på mindst et tidspunkt døje med hudorme. For nogle vil problemet med hudorme være stort, mens det for andre vil begrænse sig til en eller to hudorme. I denne artikel kommer jeg ind på, hvordan man spotter en hudorm.

Hudorme kan opstå langt de fleste steder på kroppen. Hudorme kan nemlig komme frem alle de steder, hvor vi mennesker har talgkirtler, hvilket er stort set over hele kroppen med undtagelse af håndfladerne og fodsålerne.

Men hvordan ser de ud sådan nogle hudorme? Det er faktisk lidt forskelligt, da der findes to former for hudorme. Der findes nemlig både sorte og hvide hudorme, og dem kan du lære mere om herunder.

Sorte hudorme

Den sorte hudorm er den hudorm, som langt de fleste kender bedst. Denne type hudorm går også under navnet ‘blackhead’ og ‘åben hudorm’.

Sorte hudorme tager form som små sorte prikker, som ofte sidder i nærmest klyngedannelser. Sorte hudorme kan ses, men sjældent mærkes, da de befinder sig i samme niveau som huden.

Hvis du døjer med sorte hudorme, kan du prøve at køre en finger over det angrebne område. Vi vil godt gætte på, at du ikke er i stand til at mærke forskel på det angrebne område og områderne ved siden af.

En sort hudorm opstår som et resultat af tilstoppede talgkirtler. Den sorte farve opstår, så snart talgen kommer op til overfladen og får kontakt med ilten.

Der hersker en myte om, at sorte hudorme skyldes dårlig hygiejne. Dette er dog intet andet end en myte.

Hvide hudorme

Hvide hudorme er væsentligt sværere at få øje på end sorte. Særligt hvis de rammer en med et lyst ansigt.

Hvide hudorme går også under navnet ‘whiteheads’ samt ‘lukkede hudorme’. Som regel dukker hvide hudorme op under øjnene, i panden samt på kinderne.

Det kan sagtens være, at du ikke kan se dine hvide hudorme, men til gengæld vil du stensikkert kunne mærke dem. En hvid hudorm føles som en lille bule i huden.

Som du sikkert allerede har bemærket, er der en række forskelle på hvide og sorte hudorme, og en af de forskelle, som vi ikke allerede har berørt, er, at sorte hudorme kan klemmes, hvilket ikke gælder for de hvide af slagsen.

Kilde: https://www.danishskincare.dk/min-hud/hudorme-store-porer/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er forskellen på cognac og brandy?