Så skal der anmeldes film og TV-serier

Har netop kreeret en side om lydbogsapps

De seneste uger har jeg været i skriveværkstedet, hvor jeg har skrevet content til en ny side om lydbogsapps. Sitet er netop lanceret, og jeg er virkelig glad for og stolt af resultatet.

Jeg har næsten helt ondt i mine fingre af at skrive; så meget har jeg tastet løs på tastaturet de seneste uger, hvor jeg har kreeret content til Lydbølgen.dk, et site, der skal klæde danskerne på til at vælge den – for dem – rette lydbogsapp.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke vidste synderligt meget om lydbogsapp, inden jeg gik i gang med opgaven, men nu er jeg blevet skarp på området.

Det er jeg blandt andet, fordi jeg har haft til opgave at teste og anmelde syv forskellige lydbogsapps, og jeg må sige, at jeg er ret så imponeret over det gennemsnitlige niveau.

Der var ingen apps, der faldt igennem. Selvfølgelig var der vækstpunkter hos de fleste, men alle apps leverede sgu på et hæderligt niveau.

Hvilken app var min favorit?

De to apps, der imponerede mig mest, var BookBeat og Mofibo. Begge apps bød på et imponerende stort udvalg.

Derudover leverede de virkelig varen, når det kommer til brugervenlighed. Det tog mig ikke mange minutter at finde de funktioner og deslige, jeg havde brug for.

Hvad så nu?

Nu er sitet mere eller mindre færdigt. Dog vil jeg ikke udelukke, at vi på et tidspunkt tilføjer en sektion på siden, hvor vi kan anmelde lydbøger, men dette ligger et stykke ude i fremtiden.

I forhold til den nære fremtid bliver vores fokuspunkt at brede kendskabet til sitet. Derfor vil vi i de næste måneder brug tid og energi på marketing-aktiviteter, så vores fine sites kan gøre, hvad det er skabt til – nemlig at klæde danskerne på til at vælge den rette lydbogsplatform.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så skal der anmeldes film og TV-serier