Date din lysekrone

Der er ikke meget ligestilling, når det kommer til skilsmisser

Det er fedt, at vi har så meget fokus på ligestilling, som vi har her i Danmark. Det er dog en skam, at vi udelukkende fokuserer på de områder, hvor kvinderne er underlegne. Hvorfor råber ingen op angående mænds katastrofale forhold i skilsmissesituationer.

Det er på mange måder svært at forestille sig, at vi er et progressivt land med enormt fokus på ligestilling, når man læser vores skilsmisselovgivning.

Man hører om mange forrykte sager om skilsmisser, hvor en mand er blevet svigtet af systemet. Sager om mænd, der har mistet alt – retten til bopælen og til samvær med deres egne børn. Dette til trods for at mændene har været helt og aldeles hæderlige, ærefulde mennesker og fædre. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt.  

Men sådan er virkeligheden nu engang her i Danmark. I skilsmissesager har kvinderne bukserne på. Dette køn favoriseres i enhver henseende – særligt i Statsforvaltningen.  

Lad os zoome ind på problemet

Et stort problem er, at der i Statsforvaltningens vejledning står, at man ikke kigger på, hvem der har skyldsspørgsmålet, hvilket, på ikke-jura-sprog betyder, at den ene part i princippet kan lyve sig til, at den anden forælder afskæres fra retten til at se sine børn, og det er som oftest kvinderne, der benytter sig af denne mulighed.

Jeg er hørt om alt for mange sager, der er endt med, at en stakkels mand fejlagtigt er blevet beskyldt for udøvelse af vold og misbrug, og når det på et tidspunkt afsløres, at påstandene ikke har hold i virkeligheden, får det ingen konsekvenser. Til den tid er løbet kørt, og kvinden har fået tildelt alt af værdi.

Det er sandt, at der er en chance for, at faren kan opnå samværsret igen, men det er ikke uproblematisk. I mange sager vil der argumenteres imod samvær, da børnene har vænnet sig til ikke at have faderen i deres liv. Ja, mine damer og herrer, den er god nok. Der er risiko for, at frifundne fædre ikke får tildelt retten til samvær med deres børn, selvom de viser sig at være uskyldige. Det kan altså ikke være rigtigt!

Jeg håber, vi får ændret tingene

Selv har jeg heldigvis været forskånet for at være involveret skilsmisser, og jeg har derfor ikke været nødt til at søge fædre hjælp eller lignende.

Jeg er dog meget bevidst om, at det en dag kan blive nødvendigt, og hvis jeg en dag skulle ende i den situation, ønsker jeg virkelig, at vores system er anderledes til den tid, så jeg kan få en retfærdig behandling i en uretfærdig og hård tid.   

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Date din lysekrone