Jeg anbefaler dette legehus!

Drager snart mod Horsens

Så blev det onsdag, og det betyder, at jeg snart stikker snuden mod Horsens, da jeg skal op og bo et par dage hos min kompagnon. Det bliver uden tvivl hyggeligt som altid.

Inden jeg hopper på toget, skal jeg dog lige klare lidt mere arbejde. Skal blandt andet have skrevet en artikel om bioethanol og fikse lidt grafikse ting. Det skal nok blive godt.

Vi skal blandt andet podcaste

Det er efterhånden 1,5 måned siden, at jeg gik fuldtid på vores projekt, og en af grundene til, at vi blev selvstændige, var at frigøre tidsmæssige ressourcer til at lave nogle af de ting, som vi begge to elsker, og det er blandt andet at podcaste.

Der har dog været så travlt den første 1,5 måned, at vi udelukkende har arbejdet på vores hjemmesider, men på fredag har vi aftalt, at vi skal podcaste. Det bliver første episode af vores podcast Sight-seeing, hvor vi tager rundt i danske byer og går en tur. Det lyder måske lidt lame, men jeg tror, at vi kan opdyrke sjove lokale historier, og så er vi selv meget talentfulde værter, så vi skal nok levere underholdning i løbet af gåturen i byen.

Vi ved endnu ikke, hvilken by vi besøger, men da han bor i Horsens, bliver det nok en af de nærliggende. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang. Det bliver spændende at se, om man stadigvæk har den, eller om man er blevet lidt rusten. Har jo ikke lavet radio i et års tid nu, og det er endnu længere tid siden for Casper.

Må hellere tilbage til arbejdet

Det var hyggeligt lige at skrive lidt til bloggen, men arbejdet kalder. Der skal penge i biksen, så jeg bliver nødt til at få komme i mål med dagens to do-liste. Snakkes inden alt for længe!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg anbefaler dette legehus!